SUBK

Vedtægter for Skærbæk ungdomsboldklub

§ 1

Foreningens navn er Skærbæk ungdomsboldklub.
Stiftet 2. marts 1994.
Hjemsted i Tønder kommune.

§ 2

Foreningens formål er, at styrke interessen for fodbold i Tønder kommune for spillere under 18 år, ved at stille trænere og ledere til rådighed.

§ 3

Foreningen er tilsluttet JBU og DGI.

§ 4

1. Medlem af forening kan enhver blive, når vedkommende vedkender sig nærværende vedtægter.
2. Såfremt et medlem ikke overholder foreningens vedtægter, ikke følger bestyrelsens forordninger, eller gør sig skyldig i brud på, hvad almindeligvis regnes for hæderligt og sømmeligt, kan bestyrelsen udelukke et medlem.
Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

§ 5

Foreningen har indgået en samarbejdsaftale med SIF. (Skærbæk Idrætsforening)

§ 6

1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem

2. Alle valg gælder for 2 år. Der vælges 4 på lige år, 3 på ulige år. Formand og kasserer må ikke gå af samtidig.

3. Valgbar til bestyrelsen er personer over 18 år, og som enten er til stede ved generalforsamlingen, eller skriftlig tilkende giver ønsket om opstilling til valg.
    Dog giver der plads til 2 personer under 18 år i bestyrelsen. (personer under 18 år kan dog ikke varetage formand/næstformand og kasserer posten.)

4. Bestyrelsen konstituere sig selv på det 1. bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
    Bestyrelsen kan vælge en kasserer uden for bestyrelsen.

§ 7

Kontingentet fastsættes af bestyrelsen.

§ 8

1. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke foreningen alene hæfter med den respektive formue.

2. Foreningens medlemmer har ikke økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelse.

3. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 9

1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes inden SIFs generalforsamling, som afholdes inden udgangen af marts.
    Generalforsamlingen indkaldes skriftlig eller annonceres i den lokale avis, med angivelse af dagsorden med 14 dages varsel.

2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

3. Kun fremmødte medlemmer over 16 år har stemmeret, dog kan forældre til medlemmer under 16 år møde frem og afgive en stemme.

4. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen). Dog kræves til ændring af disse vedtægter mindst 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget.
    Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.

5. Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

§ 10

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Aflæggelse af det reviderede årsregnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse i henhold til § 6.
    a) 1 suppleant (vælges hvert år)
    b) 2 revisorer  (vælges hvert år)
6. Eventuelt.

§ 11

1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det fornødent eller 1/10 af medlemmerne stiller skriftligt krav herom, med forslag til dagsorden.

2. Ekstraordinær generalforsamling skal i alle tilfælde afholdes senest 6 uger efter at kravet er modtaget og skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§ 12

1. Foreningen tegnes ved underskrift af formanden. Foreningens midler kan omsættes ved formanden eller kassereren.

2. Ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.

3. Foreningen kan ikke købe, sælge eller pantsætte fast ejendom uden, at der er lavet en aftale med SIF.

§ 13

Bestyrelsen fastsætter selv deres forretningsorden.

§ 14

1. Formanden er medlem af SIF´s bestyrelse.

2. Formanden eller en stedfortræder deltager i SIF´s bestyrelsesmøder.

3. Bestyrelsen i SIF, har ret til at deltage i foreningens bestyrelsesmøder.

§ 15

Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af de tilstedeværende stemmer herfor. En bestyrelsesbeslutning er kun gyldig såfremt mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne har været til stede under bestyrelsesmødet.

§ 16

Foreningens regnskabsår går fra den 1.1. til den 31.12., og senest 14 dage før generalforsamlingen afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorerne.
Revisorerne skal kritisk revidere foreningens regnskab. Foreningens formue er indestående på konto i pengeinstitut i foreningens navn.
Dog må kassereren ligge inde med en kassebeholdning på op til 2000 kr.

§ 17

1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

2. Ophører foreningen at eksistere, tager den siddende bestyrelse i samarbejde med SIF´s bestyrelse stilling til en eventuel formues anvendelse, dog skal formuen tilfalde et almennyttigt formå i overensstemmelse med formålsparagraffen.

§ 18

Disse love er vedtaget på generalforsamling den 2. marts 1994.
Disse vedtægter er ændret på generalforsamlingen den 4. februar 2002.
Disse vedtægter er ændret på generalforsamlingen den 11. februar 2016.

Dirigent
Peter Hansen